Skjult rørskade i stue og de 2 børneværelser.

 

 

 

Her er historien om, hvordan det så ud og hvad vi måtte gå igennem.


Den 19. april i år 1999 stoppede vores oliefyr. Det var overophedningsknappen, der var blevet aktiveret. Vi tog kontakt med oliefyrs selskabet og konstaterede, at det ikke var muligt ved at efterfylde med vand og få manometret til at holde vandtrykket. Derefter kontaktede vi vores forsikringsselskab. Vi har tegnet skjult rørskade-forsikring.  Det viste sig, at der var løbet vand ud under gulvet i stuen og i begge børneværelser.

Oliefyrsfirmaet bestilte en test med ISOTOPER, der er et stof, der sendes igennem rørsystemet, hvorved testfirmaet med et specielt instrument kan søge det sted, der er  utæt. Der var blevet fyldt vand på anlægget 3-4 gange, så var udslagene for vand under gulvet var meget tydelige men det var svært at påpege et bestemt sted. Det korrekte sted kunne heller ikke stedbestemmes. Det kostede forsikringsselskabet omkring kr. 6.000 og det var de vrede over bagefter. Det viser sig, at tømrer og VVS folk har et lille instrument, der kan måle vand i træ og derved meget hurtigt kan vurdere om der er fugt, der ikke må være tilstede.

 

I første omgang fik vi besked på, at vi bare kunne bestille en tømmer til at brække gulvet op. Det viste sig, at der var meget lidt fugt lige under gulvet i stuen. Heller ikke parketgulvet på undersiden var særlig fugtig. Forklaringen var, at der er lagt et beton klaplag over en kanal i fundamentet og det er dér rør til radiatorer går. Det er den kanal, der er afmærket med blåt på tegningen på side 1 og som vises åbnet her.

 

På tegningen kan man se, at der er kanal til børneværelserne fra stuen. Det betyder, at når der er fugt i stuen, er det meget vigtigt at få målt, om der er fugt i værelserne.

Kanalen er omkring 40 cm i bredden og omkring 35 cm i dybden. Der ca. 20 cm. LECA ovenpå de 2 rør. Under de 2 rør var ca. 10 cm LECA og en betonbund.


 

Sådan betonbund burde være alle steder. Det viste sig, at det var der ikke. Ved den inderste radiator i børneværelse, var der kun klapbund af jord.  LECA isolationen var meget våd. Det er et højisolerende materiale, der fungerer perfekt, så længe kuglerne er tørre. Det øjeblik, at der opstår fugt, så kommer der tæring. Vores rør i kanalerne er jernrør. Var de af kobber, ville de være tæret meget hurtigere.

 

 

Det yderste rør er fra børneværelset. Den næste meget rustne rør gik fra stue til børneværelser. VVS montøren bankede på det buede stykke og vandet stod ud i en vandret stråle. Det hul, som var årsagen til vandskaden var ½ cm lang og 5 mm bredt. Det var på røret lige ud for terrassedøren. Der er ingen tvivl om, at det var årsagen til at anlægget ikke kunne holde vand.

VVS montøren kigger efter, hvor muligheden er for at skære et nyt gevind. Derfra trækker de så nye rør. Det lykkedes os at få nye rør næsten helt hen ved stuedøren til entreen.

Visse forsikringsselskaber har den regel, fik vi at vide, at de kun genopretter skaden som er årsagen til utætheden. Derefter må de komme igen og gentage arbejdet. Tanken om, at vi senere skulle igennem 1 - 2 måneder, hvor der ikke kunne lukkes for kanalen i gulvet, fordi fugten skal fjernes inden parketgulvet lægges ud, var ikke til at holde ud. Der skal være tørt. Det forlanger nemlig det firma, der leverer parkettet. I modsat fald gælder garantien på gulvet ikke. 

 

Vi var interesseret i at ændre bøg i børneværelserne (der er åbent fra stuen) til ask og betale en del af udgiften til et nyt gulv selv. Forsikringsselskabet meddelte, at det var ikke nødvendigt at ændre på parketgulvet i resten af stuen. Selskabet ville betale for arealet i bredde som stuedøren og over kanalen. Vi måtte selv betale den øvrige del. Dog fik vi et tilskud, idet de betalte kr. 110 pr. km, som var den pris forsikrings-selskabet ville betale til afhøvling af det gamle gulv.

At bevare det gamle gulv var en umulig situation. Den gamle parket var høvlet ned 2 gange tidligere. Stavene var 5 cm i bredde og den nye 6 cm. Vi var meget vrede over måden det foregik på. På intet tidspunkt stillede vi krav til at forsikringsselskabet skulle betale hele gulvet og alligevel blev vi dårligt behandlet.

 

 

 

Vi valgte at få fjernet al Rockwool og musereder (!) og lægge glasuld ud under gulvet i stedet for. Der blev ofret glasuld under parket i både værelser og stue.  Vi var meget tilfredse med det arbejde, som tømmerfirmaet udførte omkring udlægning af parketgulv.  Der kan vi anbefale dette firma. Tømmerfirmaet er:  Frost Larsen Ambolten 5, 2970  Hørsholm Telf.: 45 86 61 38.

 

De rør, der er tilbage at udskifte, går fra garderobeskab i entré – og under væg til radiator i badeværelse. Kanalen går under kosteskab i entré og foran garderobeskabe i soveværelset til den sidste radiator. Vi skal derfor på den igen på et tidspunkt. Det kan næsten ikke undgås.

 

LECA er også brugt i hulmure i alle enderækkehuse. Det kan være en fordel at overveje at udskifte med andet materiale. Der findes firmaer, der åbner for visse sten og puster granuleret Rockwool ind.

 

Jette Ankerstjerne

Nr. 11.