Orientering

Information til medlemmer af jellerød Have Grundejerforening

Nr. 5 - december 1998

Nyt om kommunens kloakarbejder

Den 8. december havde grundejerforeningen v/Mogens Dalsgaard (nr. 10) indkaldt til møde med Karlebo Kommune (v/Lars Gammelgaard) og to andre "lokale lodsejere", Knud Nymand (nr. 40) og Niels Munk (nr. 3).
Desuden var COWI repræsenteret, som har forestået den afsluttende del af kloakrenoveringen for kommunen. Hovedemnet var regnvandsafløb.

Der var 4 punkter på dagsordenen:

1. Hvornår kan vi forvente de igangværende spildevandsrenoveringer afsluttet, så den planlagte overfladebehandling af vejene kan afsluttes?
   Svar:           Ultimo 1998. Kommunen er ude af området senest 15.januar. (Perfekt!!!)

2. Hvordan ser vor regnvandsafledning konkret ud? Ustandseligt dukker nye aspekter op, sidst efter lokal kloakspuling hos 20 "lodsejere" (udtrykket "lodsejere" er hentet fra vedlagte bilag fra 1963, som indeholder referater med bl.a. mange sproglige perler!).
   Svar:           Som det bl.a. fremgår af bilaget, er vort regnvandssystem langt fra så entydigt, som tidligere skrevet i Orientering, med faskiner på havesiden og regnvandskloakering med udløb i Usserød Å via pumpehuset.

3. Tværtimod anvendes pumpehuset kun til spildevand - som dog også indeholder tagvand!! - og husnumrene 99 til 123 har deres eget system med fraløb i rør på begge sider af huset. Resten er så broget, at vi med Kommunens hjælp vil overveje en præcis kortlægning af hver enkel matrikel.

4. Er regnvandsafløb i Jellerød Have et rent lokalt anliggende ejermæssigt?
   Svar:           Ja (AkØ. Se bl.a. sidste bilagsside af kendelsen, hvor det fremgår (af en enestående sirligt skrevet tabel) at være tinglyst individuelt for hver matrikel.

5. Kan eventuel renovering af regnvandsafløbene betyde, at vi atter skal udsættes for opbtydning af vejene - og dermed endnu en udsættelse af overfladebelægningsprojektet?
   Svar:           Nej!

Det blev aftalt, at Kommunen (som det ses af bilaget engang lå i Auderød) via COWI fremlægger et forslag til, hvordan vi kommer i gang med en kortlægning af hver enkelt grundejers regnvandsafløb.

Ud over spuling kan der sandsynligvis gøres mere konstruktive og forebyggende tiltag.

Desuden har et antal huse på gårdsiden en regnvandsudledning til en stor spildevandsbrønd. Kommunen kunne evt, være interesseret i at finansiere en omlægning for at undgå, at disse vandmasser ryger ud i rensningsanlægget - det undersøges nu nærmere.

Bilag til Orientering nr. 5 fra 1968.

Sag nr. 2 – 1963 Jellerød Have

Møde afholdtes lørdag den 26.10.63 under ledelse af gdr. Fritz Hansen, Fredtofte, da formanden bestyrer M. Nielsen var sygemeldt.

Indvarslingen var sket dels ved stævningsmand og dels ved anbrungen brev jfr. Bilag nr. 8.

Fritz Hansen bød velkommen, hvorefter sekretær oplæste navnene på samtlige indvarslede lodsejere, og på bilag nr. 9 er afkrydset såvel alle fremmødte som sådanne, der ved fuldmagt havde ladet sig repræsentere.

Derefter fik ingeniør Lauge Laugesen ordet for at redegøre for det fremsendte projekt, idet han i det væsentligste støttede sig til rapport jfr. Bilag nr. 2.

Der havde – imod forventning – vist sig visse vanskeligheder på det ret store areal, som nu var næsten udbygget, idet de stærkt lerholdige arealer ikke i tilstrækkelig grad kunne tage de forekommende vandmængder.  – Det foreliggende projekt skulle afhjælpe den gene, som mange steder var meget graverende.

Efter at projektet var drøftet blev der fra kommunesekretær Brandt, der mødte med fuldmagt for ejeren af matr. Nr. 5a af Brønsholm, Gdr. Frands Frandsen, nedlagt protest mod at vandet blev ledet til den vest for banelinien beliggende grøft, idet denne efter lodsejerens mening ikke ville kunne tage vandet. – De øvrige lodsejere vest for banen tilsluttede sig protesten, uden dog på nogen måde at føre bevis for den fremsatte påstand.

Under den efterfølgende diskussion, hvori mange af lodsejerne fra Jellerød Have deltog, blev der stillet forslag om at udskyde sagens afgørelse et aar, idet meget tydede på, at når først muldlaget var mere ”levende”, ville meget blive bedre.

Der var ogsaa forslag om at dele projektet, saaledes at det østligste omraade, hvor der endnu ikke var udbygget, og hvor haver endnu ikke var anlagt,  -  at dette område straks blev rørlagt i henhold til planen.

Ogsaa grundejerforeningens repræsentanter, der havde et flertal af alle medlemmerne bag sig, ønskede planen gennemført straks.

Endelig blev det foreslået at lade vandet lede gennem en ny ledning fra et sted umiddelbart vest for jernbanelinien – direkte mod øst (det må være vest red.)) til Usserød Aa over matr. 2e og 3a. 

Efter at mødet havde været suspenderet nogle minutter, hvor Fritz Hansen forhandlede med de 2 nævnsmænd, enedes man om at lade Lauge Laugesen undersøge, hvorvidt en sådan ledning overhovedet kan etableres, og i bekræftende fald, hvad udgifterne ville blive.

Det blev derefter vedtaget at afholde nyt møde i sagen, dette blev fastsat til Lørdag den 23. november kl. 10.  – på Kommunekontoret i Auderød.

Sekretæren forespurgte, om der skulle indvarsles som til det første møde, eller om bekendtgørelsen i dag var tilstrækkelig? Man enedes om, at den på meddelte form var fuldgyldig.

Det blev henstillet til sogneraadsformand Victor Petersen at undersøge, hvorvidt man kunne forvente, at Kommunen står i forskud med de til planens gennemførelse nødvendige midler, samt om der – såfremt det ønskes – kan gives tilladelse til en afdragsvis ordning for de lodsejere, som ikke kan betale kontant?

Således passeret

G. Tang Holbek.

M. Nielsen

2 – 1963

”Jellerød Have”

Lørdag den 23 November 1963 afholdtes det andet møde i denne sag, ogsaa dette holdtes på Kommunekontoret i Auderød, og denne gang under formandens ledelse og med kommunens to nævnsmand som medvirkende.

Sekretæren konstaterede de fremmødtes navne, som ses afkrydset på bilag 9.

Derefter fik Lauge Laugesen ordet for at redegøre for det ændrede projekt, og nævnte først de foretagne undersøgelser for en evt. ledning, der umiddelbart vest for banelinien skulle gå direkte til Usserød Aa.

Den tænkte ledning kunne gennemføres, men da der kun kunne blive en jorddækning på 20 cm, ville Ingeniør Laugesen fraråde denne løsning, og pointerede endnu engang, at der efter planen ikke ville blive gener ved at benytte den nordgående grøft, som uden vanskelighed skulle kunne tage de forekommende vandmængder.

Lauge Laugesen oplyste videre, at Jellerød Haves lodsejere havde holdt et møde, hvor der var fremsat nyt ønske om at få rørlagt den på fællesarealet beliggende grøft, og at man ikke ville deltage i udgifterne til en evt. grøfts rørlægning vest for banelinien.

Otto Rasmussen nævnte, at den foreliggende plan ville medføre forøgede oprensningspligter, hvorfor han var imod, at vandet fra Jellerød Have blev ledet til grøften, men ville anbefale oprettelsen af en direkte rørledning mellem banelinien og Usserød Aa.

Formanden for Grundejerforeningen ønskede oplyst, om Kommunen kunne gå med til at et evt. lån til planens gennemførelse, blev afdraget over 25 år. – Mange af de unge lodsejere var ret haardt spændt for rent økonomisk, og selv om sagens gennemførelse ikke krævede så store beløb, så måtte man ikke se bort fra, at det var en byrde, når beløbet skulle ovenpå de, man havde i forvejen. – Ved at fordele byrden over en længere årrække, var der den mulighed, at en evt. ny køber, som fik glæden af goderne, ogsaa kom til at bære byrderne.

Efter at sagen var gennemdrøftet oplyste formanden, at nævnet ville afsige en kendelse i sagen lørdag den 7 December kl. 10. - på kommunekontoret i Auderød.

Således passeret

G. Tang Holbek

M. Nielsen

2-1963

Kendelse:

Det af ingeniør Lauge Laugesen, Hillerød i rapport samt projekt dateret 3. Juli 1963, med ændringer dateret 21 November 1963 vedrørende afledning af tagvand og drænvand fra bebyggelsen ”Jellerød Have”, vil være at udføre efter planen.

Herefter foretages der en rørlægning ved maskinkraft i den østligste del af bebyggelsen omfattende 25 ejendomme.

Afvandingen bliver direkte (uden faskine) og udgifterne, der er anslået til kr. 17.100.- betales af bygherren, entreprenør Erik Christensen, Skovlundevej 59, Herlev.

Rørlægningen for de 98 ejendomme, hvis haver i det væsentligste allerede er anlagt, udføres – om muligt – med maskinkraft, men, hvor dette ikke kan lade sig gøre, må arbejdet udføres ved håndkraft, med mest mulige hensyn til bestående beplantninger.

Denne del af projektet er beregnet at ville koste ca.  34.000,- kr. ved maskinkraft, eller ca. 43.000,- kr. ved håndkraft. – Da der nu bliver tale om udgravning ved hjælp af de nævnte metoder, kan der ikke opgives nogen fast sum, idet resultatet vil være afhængig af forholdet til fremgangsmåden.

De nærmere bestemmelser med hensyn til, hvilke rørtyper, der skal benyttes – hvilke brønde, og disses anbringelse, samt ledningsfald, vil være at finde i plan nr. 59.1009.02 med rettelse af 4/7-63.

Endelig foretages rørlægning af den på fællesarealet matr. Nr. 1a nord for bebyggelsen beliggende grøft.

Der lægges i alt 244 lbm. 45 cm landbrugsrør, og der sættes 5 stk. 1,0 m brønde. – Til støtte for korrekt udførelse må henvises til plan 63.1009.08 rettet 21 November 1963.

Denne del af projektet er anslået at ville koste kr. 12.300,-, og da der er tale om et fællesareal, vil udgiften være at fordele på samtlige 123 ejendomme.

Karlebo Kommune lader arbejdet udføre, fører kontrol med arbejdet, afholder forskudsvis alle udgifter, herunder også udgifter for nævnet samt tinglysning af kendelsen, hvorefter en partsfordeling finder sted, og de endelige beløb opkræves hos de respektive lodsejere. – En afskrift af regnskabet tilstilles landvæsensnævnet.

Saafremt der er ønske om at få en afdragsvis ordning med betaling over 5 år, vil dette kunne imødekommes mod opnåelig rente, og anmodning herom må rettes til Karlebo Kommune igennem grundejerforeningen ”Jellerød Have”.

Den fremtidige ren- og vedligeholdelse af de dette projekt omfattede ledninger og brønde, er at betragte som et ”fællesanliggende”, og pålægges derfor Grundejerforeningen Jellerød Have som ejer af matr. Nr. 1a, jfr. Deklaration lyst 27 Februar 1962 (Z.206) stk. 10 b.

Kendelsen tinglyses på nævnets foranledning på matr. Nr. 1a af Jellerød, Karlebo Sogn.

Thi bestemmes:

De foranstående afvandingsforanstaltninger vil være at udføre som beskrevet, og i det hele under adfærd efter loven.

Hørsholm den 7 December 1963

Landvæsensnævnet for retskreds nr. 15

Sign M. Nielsen
Nævnsformand

Sign. Jørgen Jensen
Nævnsmand

Sign Sofus Nielsen
Nævnsmand

Indført i Dagbogen 16 Januar 1964
Hørsholm Retskreds – Lyst

NB Se tillige pag. 78-79 Sag. 2/1965.
Sag nr. 2 1965

”Jellerød Have”

Grundejerforeningen ”Jellerød Have” har anmodet om, at nævnets kendelse i sag nr. 2/1963, lyst på matr. Nr. 1a af Jellerød, Karlebo Sogn (lyst 16 Januar 1964, Z-206), tillige må blive lyst på de 123 ejendomme, der berøres af det i kendelsen nævnte afvandingsprojekt. 

Nævnet, der har behandlet sagen, kan imødekomme anmodningen, og afsiger derfor følgende kendelse:

Kendelse.

Bestemmelserne i landvæsensnævnets kendelse i sag nr. 2/1963 afsagt den 7-12-1963 og lyst 16 Januar 1964 (Z-206) på matr. Nr. 1a af Jellerød, Karlebo Sogn, vil tillige være at tinglyse som servitutstiftende på nedenstående matr. Numre alle af Jellerød, Karlebo sogn.

(Derefter nævnes samtlige parcellers matr. numre)

 Hørsholm den 18. Februar 1965

M. Nielsen

N3 Sag nr. 2-1963 er refereret på pag. Nr. 44-45-46 og 52-53 og kendelse refererer på pag. 54-55-56

COWI

Mødereferat Karlebo kommune

Emne: Jellerød Have Regnvands- og drænsystem

Dato:  8 dec 1998
Sted:  Mogens Dalsgård, Jellerød Have 10
Deltagere:

1 Mødets formål

Karlebo kommune er ved at have afsluttet en renovering af spildevandskloakken i bebyggelsen, således at der ikke skal graves op i nær fremtid for udbedring af kendte fejl. Jellerød Have - bebyggelsen har derudover to systemer til bortledning af regnvand og drænvand, som ikke er gennemgået og renoveret.

Mødet var indkaldt for at samle samtlige tilgængelige oplysninger om denne regnvandsafledning, samt at drøfte eventuelle tiltag for at vedligeholde systemerne. Ønsket var, at der fremtidigt ikke skulle graves op i asfaltarealerne, der påregnes færdiggjort i 1999 med nyt slidlag.

2    Funktion

Ved gennemgang af tegninger nr. 43 47-200 sidst revideret 16.1.1964 samt landvæsenskommisionskendelse nr 2-1963 dateret 7.12 1963 kunne følgende oplysninger om regnvandsafledningen udrages:

2.1  Jellerød

Have nr 1 - 5

Havesiden er tilsluttet drænet direkte uden brug af faskine.

Indgangssiden antages at være tilsluttet direkte til spildevandsbrønden i forgården på ejendommen.

2.2   Jellerød Have nr 6 - 98

Havesiden er højst sandsynligt tilsluttet faskiner. Det er derimod usikkert, hvorvidt der fra faskineme er etableret den beskrevne mulighed for overløb til drænsystemet, idet det tilsyneladende har været op til den enkelte lodsejer at udføre overløbsmuligheden.

Bygningstegningerne indikerer, at indgangssiden er tilsluttet direkte til spildevandsbrønden i forgården og viser således ikke noget om etablering af faskiner på den side af husene.

2.3   Jellerød Have nr 99 - 123

Tagvandet fra begge sider af ejendommene er tilsluttet drænsystemet direkte uden brug af faskiner.

2.4   Vej afvanding

Afvanding af vejarealer foregår traditionelt ved hjælp af vejnedløbsbrønde med tilslutning til spildevandskloakken.

3     Skråningsafvanding

På grund af kildevæld i skråningen ved stamvejen umiddelbart syd for bebyggelsen har der i forbindelse med bygningen af ejendommene været etableret et dræn langs skråningen med afløb via en drænledning mod nord gennem bebyggelsen til det ubebyggede areal nord for bebyggelsen, hvor det antagelig er tilsluttet det andet drænsystem for regnvand. Skråningsdrænet er for nylig blevet suppleret med et yderligere dræn, hvorefter vandproblemerne ved foden af skråningen er forsvundet. Det nye dræn forløber mod øst langs skråningsfoden og sluttes til en vejnedløbsbrønd i nabobebyggelsen, der er forsynet med separate regnvandsledninger.

4     Ejerforhold for drænsystemet

KG henviste til landvæsenskommisionskendelsen 2/1963, der er lyst på samtlige ejendomme, hvoraf det fremgår, at drænsystemet er udført på kommunes foranledning for grundejernes regning, og at drift og vedligeholdelse skal foretages af grundejerforeningen.

Drænsystemet er således et privat afløbsanlæg.

5     Forslag til handlingsplan

Efter mødet er opstillet et forslag til handlingsplan for at renovere drænsystemet. Planen gennemgås i det følgende:

5.1       Registrering

5.1.1   Hoveddrænsystem

Hoveddrænsystemet er forholdsvis enkelt at lokalisere, idet det i en vis udstrækning er forsynet med inspektionsbrønde.

Lokaliseringen kan bestå af en indmåling af hver enkelt inspektionsbrønd. Indmålingen kan ske til kendte punkter, så som hushjørner eller lignende. Derudover bør brøndene nivelleres for at konstatere om der er tilstrækkelig fald til rådighed i drænsystemet. Endelig bør drænrørsdimensionen måles.

Oplysningerne foreslås registreret på Karlebo kommunes planer med øvrige ledningsregistreringer.

5.1.2   Regnvandsafledning på de enkelte ejendomme

På grund af usikkerhed om regnvandsafledningen på de enkelte ejendomme vil det være nødvendigt at gennemgå hver enkelt ejendom for at registrere systemet der.

Det vil være et tidskrævende arbejde der kræver deltagelse af den enkelte grundejer for at fremgrave eventuelle skjulte brønddæksler, oplyse om eventuelle problemer med vandafledning på ejendommen samt at være behjælpelig med at spule vand fra en haveslange ned i de forskellige nedløbsbrønde mv for at finde ud af sammenhængen.

Det vurderes dog, at der vil være en del usikkerhed på resultaterne idet der næppe er indbygget de nødvendige inspektionsmuligheder.

Resultatet af inspektionerne bør være et skema for hver ejendom, hvor en skitse af drænsystemet/regnvandssystemet for henholdsvis forside og bagside af hver enkelt ejendom er angivet. Specielt angives om der er en eller flere faskiner eller om regnvandsafløbet er tilsluttet spildevandskloakken direkte.

Desuden skal der angives om der er eller har været problemer med vandlidende arealer på ejendommen, eller om der har fundet egentlige oversvømmelser sted, gerne med beskrivelse og dato.

Oplysningerne foreslås registreret ind på Karlebo kommunes planer med øvrige ledningsregistreringer. (tegningsnumre 4347-601 - 4347-617, fra 1984 som findes i teknisk forvaltning).

5.2    Renovering af systemet.

Såfremt der konstateres problemer med afvandingen på et antal ejendomme bør systemet udbedres.

På grund af systemet alder og skønnede kvalitet vil det formentlig være formålstjenligt at etablere et helt nyt afvandingssystem i stedet for at renovere på et system, der er usikkert bestemt på de enkelte ejendomme.

Et nyt system kunne bestå af et drænrørssystem i samme trace som det nuværende drænsystem. På hver ejendom skulle sættes en inspektionsbrønd på hver side af huset.

Hertil kommer tilslutning af overløbsrør fra de eksisterende faskiner (eller eventuelt fra nye faskiner) som hver enkelt grundejer skulle etablere, ligesom retablering af alle haveanlæg skulle udføres af hver enkelt ejer.

Den billigste måde at etablere et sådant anlæg på vurderes at være, at grundejerforeningen henvender sig til et lokalt entreprenørfirma, der er fortrolig med kloakering og indhenter tilbud på totaludgiften for projektering og udførelse af et drænsystem.

Karlebo kommune vil være indstillet på at bistå grundejerforeningen med bygherrerådgivning, såfremt grundejerforeningen retter henvendelse herom til kommunens tekniske forvaltning (Kjeld Gammelgaard).

6    Karlebo kommunes interesse

Af bygningstegningerne ses, at i hvert tilfælde nogle ejendomme er tilsluttet kommunens spildevandskloak direkte. Karlebo kommune har en interesse i at disse ejendomme frakobles og tilsluttes det private drænsystem, idet det fritager kloaksystemet fra vandmængder, der ellers vil bidrage til forøget belastning på pumpestationer og renseanlæg samt til forøget udledning af urenset spildevand under regn til Usserød Å.

KG understregede, at Karlebo kommune som udgangspunkt anser afledningsforholdene for de enkelte ejendomme i Jellerød Have til at være lovligt etablerede, og at eventuelle ændrede tilslutninger skal ske ad frivillighedens vej.

COWI

Vandafledning fra tagrender og området i Jellerød Have

Der var i Orientering af December 1998 en artikel og kopi af retsbog fra 1963-1964-1965 angående afløb med vand i Jellerød Have.

Retsbogsteksten har vi afskrevet med den tekst, som den oprindeligt indeholdt. Til morskab for dem, der har sans derfor.  For de, der ikke boede i Jellerød Have samt de, der har lyst at vide mere, så har vi lagt teksten fra Orientering ud på hjemmesiden.

Denne sag endte med 2 væsentlige resultater.

Det ene resultat var, at man som test ville forsøge at køre en såkaldt strømpe ud igennem alle kloaker i bebyggelsen og derved fjerne de rodnet fra træer, der var vokset ned i kloakledningerne. Samtidig ville man sikre, at rørende var sammenhængende, som de oprindelig var lagt ned.

Man brugte et kamera til at se igennem rørene. Der var derefter en video, som tydeligt viste, at rørene ikke længere lå, så vandet kunne passeren frit.

At strømpe en kloak betyder, at man forer de enkelte rør med en såkaldt handske på indersiden, der sikrer, at der er et fint gennemløb og samtidig forhindrer træerne i at søge vandet i kloakken.

Som et særligt forsøg ville man retablere kloakledningen igennem hele Midterstien i én lang slange. Den skulle spules ned med lufttryk og et roterende bor og følge de eksisterende rør. Den slange, som skulle placeres var så lang, at den næsten nåede helt ned til postkassen inden de begyndte arbejdet ved nr. 80. 2 gange knækkede ledningen til borehovedet. Så var den gal. De kunne ikke få borehovedet ud igen. Der blev svedt meget over den løsning.

Vi fulgte arbejdet på nærmeste hold. Vi kunne mærke maskinens kraftige bank i vores hus og støjen var ikke til at slippe uden om. Folkene fortsatte den sidste nat til kl. 03.30. Trykluftmaskinen skulle leveres tilbage til Kalundborg dagen efter. Hold op hvor de sled i det for at blive færdige. Ud for nr. 63 var de nødt til at grave op. Derved ødelagde de hækken og måtte plante helt ny hæk efter arbejdets udførelse.

For enden ved nr. 51 væltede 2 meter hæk ned i hullet, de havde efterladt, da de holdt en pause. Den hæk kunne delvist geninstalleres efter at være taget op af hullet.

De var meget stolte over, at det var lykkedes at føre den lange rørledning ned i Jorden. Det var en helt ny konstruktion, der sparer rigtigt mange penge overalt i landet.

I første omgang ville Kommunen udføre dele af arbejdet og derefter komme over de flere år og tage en etape mere. Med vores argument om, at vi skulle lægge slidlag på vores veje, endte det med, at kommunen lavede det hele samme år. Det er dejligt at vide, at alle kloaker nu kan holde længe og at kommunen er færdig med deres arbejde.

Det andet resultat er:

Husene nr. 99-123 (hele rækken af huse, der ender mod den østlige sti) er tilsluttet et afløb, der løber ude i stien. Det er det, der omtales som, at det bør der ske ændring på. I retsudskriften fremgår det tydeligt, at det skal de pågældende husejere selv betale.  Det er Karlebo Kommune, der på et tidspunkt kan komme og stille krav til en anden løsning. Man er blevet mere miljøbevidst. Det er et spørgsmål om kapacitet på rensningsanlæg.

De øvrige 98 parceller har egne løsninger med faskiner på have siden. Det er et hul - 120cm*120cm*120cm (ca.) som fyldes med håndstore sten. Disse sten fungerer som dræn.

Det er klogt at sætte en dims  (filter) i tagrendens nedløb, således at blade ikke løber ned i faskinen. Det vil omdannes til muld og derefter stopper faskinen lige så langsomt til.  På et tidspunkt skal faskinen så åbnes (den ligger ikke altid, hvor man tror). Der er ingen tegninger, som man stole på. Der er ikke andet at gøre end at grave ud fra røret fra tagrenden og ud til faskinen. I forhaven løber vandet ned i brønden for almindelige husholdsningsafløb. Der er endnu ikke foretaget nogen kortlægning af afvandingsfaskinerne. De dårligste af dem har vist sig at være en gang knækkede fliser eller tilsvarende lagt i jorden. De bedre af dem består af den type sten, man benytter til faskiner.

Uanset den ene eller den anden løsning er det tinglyst på huset, at det er husejerens eget ansvar at vedligeholde sine afløb.

I en del af husene løber der tillige et dræn. I jorden i f.eks. vores have ligger drænet et sted nederst i haven. Det er sådan, at det er vores pligt at holde træer fra at vokse ned og ødelægge disse drænrør. Der er bare ingen sikkerhed for at drænrøret faktisk ligger, hvor det er placeret på tegningerne.

Derfor skal man vide, at det kan komme til at koste penge, hvis træernes rødder påvises at skade et dræn.

16. marts 2003
Jette Ankerstjerne nr. 11